tirsdag den 26. juni 2012

Sommerferie 2012 - Sommer, sol og sjov i tralaleg.dk

Sommerferien står for døren :) Personligt har jeg netop fået en student i huset... Snart lukker skolerne ned -og mange familier får ferie. Ferietiden kan bruges på rigtig mange sjove og gode ting. Der er mange gratis glæder og så er der andre glæder, hvor man må ha' pungen op af lommen.
Forleden udsendte jeg et juni-nyhedsbrev fra tralaleg.dk. Du får her nogle udpluk... masser af gode ideer til aktiviteter som er gratis eller som er med entré.  Ideer til små ting I kan ha' med på rejsen eller bruge hvis det skulle regne en enkelt dag :)
Først et link som du skulle ta' at klikke på. Jeg er sikker på du vil blive inspireret -
http://www.tralaleg.dk/shop/cms-Sommerferie-2012.html

Dernæst et uddrag af mit nyhedsbrev som handler om de gratis glæder. Forslag til aktiviteter for de der ikke skal udenlands, men vil nyde sommeren i Danmark :)
Go' fornøjelse...

De gratis glæder er der mange af - heldigvis...
Gå på skattejagt med geocathing i de danske skove, ja alle mulige steder. Du kan gå ind på geocathing.dk og se hvordan I kommer i gang.  En super aktivitet for hele familien. Samtidig får I masser af frisk luft og motion :)
Ta' i skoven - lav f.eks en liste hjemmefra over ting I kan hjælpe hinanden med at finde. Eller I kan samle blade og blomster og presse dem når I kommer hjem. Senere kan de pressede ting bruges til at lave søde kort med - eller lav et fint sommerbillede og indram det. Mulighederne er mange.
På stranden kan man også finde mange sjove ting. Find nogle sjove sten og mal på dem når I kommer hjem - f.eks sjove ansigter.
Er I på ferie i nærheden af Århus, skulle I kigge forbi Marselisborg skoven og dyrehaven. Her kan I komme helt tæt på de sødeste dådyr og vildsvin (om de er søde ved jeg ikke :)
Der er rig mulighed for bondegårdsbesøg - I kan søge på "Bondegårdsbesøg" og finde de steder som passer til jer.
Overnatning i shelters er også en hyggeligt ferieaktivitet. Googler du på "shelters" vil du kunne se, hvor der er shelters i nærheden af jer.
Kommer I på besøg i Vestjylland - vil jeg slå et par slag for to gode steder.
Præstbjerg naturcenter lidt syd for Holstebro, hvor der også er shelters, naturlegeplads m.m. - se mere på visitherning.com
Momhøje Naturcenter lidt syd for Herning. Her kan man reservere shelters. Se mere på visitvest.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar