fredag den 19. april 2013

Puslespil i træ med tal og bogstaver - Nyheder fra tralaleg.dk

Det er blevet forår! Mangler lige det lune vejr som det var nogle dage, men det kommer! Børnenes hverdag i skolen som de kender den - kommer også igen! Hvornår det ved vi desværre ikke...
Mens I venter kan det være I har lyst til at bruge nogle af vores opgavebøger og spil. F.eks prikbøger med tal eller bogstaver - eller det populære ABC spil. 

Sidste nye skud på stammen, som vi er ret stolte over at præsentere - er puslespil i træ med tal og bogstaver fra Ceylon Toys. Puslespillene laves på en mindre familieejet virksomhed på Sri Lanka. Her bli'r hver enkel brik håndtegnet, håndskåret, håndslebet og håndmalet. Ceylon Toys donerer 2 % af deres salg til børnehjem på Sri Lanka. Det samme gør vi i tralaleg.dk når vi handler med Ceylon Toys. Vi håber derfor at I synes godt om de flotte og unikke puslespil.og på den måde vil være med til at støtte et godt foretagende. Ceylon Toys ta'r selv ud og overrækker donationerne som f.eks er mad, skoletøj og legesager.
P.t. har vi puslespil med hund, giraf, traktor, fly og fiskerbåd. 

På søndag besøger tralaleg.dk "Børnebazar" i Mejrup v. Holstebro.
Vi har en stand med mange gode tilbud, nyheder m.m.
Du kan også vinde et af vores populære popuptelte, som vi har sponsoreret. Så bor du herovre vest på et sted - så kig forbi. Der sker mange spændende ting :)








Ingen kommentarer:

Send en kommentar