fredag den 8. november 2013

Julesange for børn og voksne!

Et indlæg om sang og julesange...
I nogle familier er det helt almindeligt at synge sammen - hele året rundt! Men for mange mennesker er det i virkeligheden rigtig svært at skulle synge for sine børn - eller når andre voksne hører på det. Har du det også sådan, vil jeg gerne opfordre dig til at gøre det alligevel! Det lyder måske lidt for nemt, men jeg ved bare hvor stor betydning det har for børn og voksne, at synge og blive sunget for. Sangen skaber nærvær og fællesskab og gi'r så utrolig meget til børns udvikling. Vi behøver ikke være professionelle for at synge for vores børn for der er ingen stemme der er bedre for dit barn, end netop din stemme.
Sangene kan noget almindelige ord ikke kan. Sangene har deres helt eget sprog, som kan ramme vores følelser på en helt speciel måde.
I aftes så jeg en genudsendelse om "Sømanden og juristen" fra Ankerfjord hospice. En mand lå for døden og man så et klip, hvor en pianist sad og spillede og sang inde på mandens værelse. Det frembragte tårer hos manden (og hos mig)!
Vi nærmer os december... og jeg vil da gerne slå et slag for at vi også bruger december til at få sunget en masse dejlige jule-/adventssange. Har du lyst til at fortælle lidt om hvordan I gør hos jer i december... hvilke julesange der er favoritter - så skriv meget gerne en kommentar :)

Mangler du inspiration til at få sunget i december så kig med her...
Shufflebook har lavet en boks med 24 julesange til børn (og voksne) + opskrifter. Konceptet er genialt!
Der er super flotte illustrationer på den ene side og tekst på den anden side. Alle melodier kan høres på Shufflebook.dk. Nogle gør det, at de hver dag lægger et kort med en sang på - ned i sokken med kalendergaven. Så kan I ha' en hyggestund med sang og kalendergave. Andre bruger dem når de er sammen med familien i løbet af december - og juleaften. Så kan I skiftes til at trække et kort og gætte hvilken julesang I nu skal synge. Shufflebook har også lavet andre udgaver med sange. For børn fra 0-3 år og fra 4-7 år. 
Mon ikke boksene kommer til at ligge mange steder under juletræet :)



Forlaget Bolden har også udgivet en skøn bog med julesange og cd. 12 dejlige og kendte julesange. Sangene er ill. af den kendte børnebogstegner Dina Gellert og cd'en er indspillet/indsunger af Sille Grønberg og Palle Windfeldt. 2 super dygtige og garvede musikere, som ta'r ud og laver en masse koncerter for børn.



Go' fornøjelse med at synge sammen med børnene, i familien... Det er guld værd :)

11 kommentarer:

  1. Vi er allerede begyndt med julesange som godnat sang. Drengene på 2 og 5 syntes det er så hyggeligt.

    SvarSlet
  2. Vi skal synge 'Dejlig er Jorden' - Ellers er det ikke rigtig jul.
    De små på 3 og 2 år er vilde med Søren Banjomus :)
    m_hoej20(ad)yahoo.dk

    SvarSlet
  3. Højt fra træets høj top er fast tradition herhjemme <3 Både voksne og børn elsker den <3

    Kh Maria Seidelin (mariaseidelin@hotmail.dk)

    SvarSlet
  4. En julesalme, som jeg elsker, og som giver mig gåsehud og rislen ned af ryggen, og bringer det ultimative julestemning frem i mig er "dejlig er jorden". For mine børns og dagplejebørns vedkommende er "på loftet sidder nissen" og "der bor en lille nissemand på loftets mørke rum" hits, og vi synger dem hver dag i december måned :)

    SvarSlet
  5. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  6. Min datter, som blev 2 år for 2 måneder siden, går rundt og synger sin helt egen version af æblemand- sangen. Den lyder sådan her "julemand kom indenfor julemand, har du nogle gaver med til mig idag, tak skal du ha'"
    Det lyder simpelthen SÅ sødt, jeg ved ikke hvor hun har det fra, men det bringer mange smil, både herhjemme men også hos fremmede når hun er med ude og handle o.lign. og går rundt og synger ;-)

    Mange julehilsner fra Karla og Line
    (Mail adr. line1985@gmail.com )

    SvarSlet
  7. Til julebal i nisseland og nu er det jul igen.
    Jeg har selv et specielt forhold til: en rose så jeg skyde.
    Rigtig god jul

    SvarSlet
  8. Jeg synger selv i kor, og er rigtig glad for sang. Er vokset op med en masse skønne sange, da min mor altid har sunget for både min bror og mig i dagtimerne, men også altid efter godnathistorien, som var en fast hyggestund inden vejen til drømmeland. Min far kan også godt synge, men ikke så godt som min mor, så hvis det var ham som læste, så blev der kaldt på mor for en lille sang.
    Julesangene kunne nogle gange starte allerede i september, for vi så ofte Far til Fire - Til julebal i nisseland, og så var kimen jo lagt. En super dejlig melodi, som vi alle stadig elsker, og som vi ofte synger i november og december.
    Der er nogle sange, som jeg holder specielt meget af, og som giver smil på læben, fordi jeg har så gode minder, når de høres eller synges. Min mor kunne både synge og lave skæg på samme tid, hvilket hun i øvrigt stadig kan og gør. Hun hørte selv meget musik da hun var barn, og har taget dette med sig i sin læring til os. Smukke sange og sjove stunder som ikke må gå i glemmebogen, og som derfor lystigt holdes ved lige.
    Vi vil rocke og rulle i nisseland og Søren Banjomus er skønne sange for både store og små. Det samme er På loftet sidder nissen. Når disse synges, og man samtidig bruger sin krop hertil, hvor man enten danser eller gestikulerer til sangenes indhold, så er sang også leg, som ingen må være foruden.
    Julen har bragt velsignet bud er også en af min mors ynglingssalmer. En smuk sang som altid er fast hos os, og som trods det at den er kort, fortæller rigtig meget om julen.
    Fortællingen om Alfred Måge (Børnenes Julestue 1974) hvori der også er en lille stofe, er fantastisk. Den har min mor bragt med fra sine barneår, hvor hun selv lånte den på LP på biblioteket. Hun fortalte den i sin version i flere år, da vi ikke havde den, og ej heller var heldige at finde den på CD. Men for få år siden fandt vi den på youtube. En herlig historie som høres med det helt store smil på læben af både små og store.
    Med ønsket om en dejlig jul med masser af julesang, julemusik og gode julehistorier linker jeg lige til den skønne historie, som I ikke må gå glip af, hvis ikke I allerede kender den... :-)
    http://www.youtube.com/watch?v=XTn8OfB-mZU

    Kærligst Cecilie

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan åbenbart ikke lave et direkte link, men kopiér blot og sæt det i søgefeltet, og den går så direkte ind. Jeg glemte i øvrigt også at skrive min mailadr., som kommer her... :-) cecilie@mipex.com

      Slet
  9. Med små børn i huset synger vi altid "på loftet sidder nissen", "højt fra træets grønne top" og "nu er det jul igen" :)
    Mvh Sanne
    san_sol@hotmail.com

    SvarSlet
  10. Nu det jul igen, er nok det største hit herhjemme. <3
    joanvilladsen@gmail.com

    SvarSlet