fredag den 30. oktober 2015

Sang og Musik i Børnenes Rygsæk - tralaleg.dk


Hvad putter vi i børnenes rygsæk?


Mine 2 drenge og alle vi andre har en rygsæk vi bærer på ryggen - fuld af alt muligt. Da vi var helt små, lagde vores far og mor nogle gode ting ned i bunden af rygsækken. En af de ting vi lagde ned i drengenes rygsæk – var sang og musik. Da de blev ældre var der også andre der lagde ting ned i rygsækken. Dagplejemoren, børnehaven, musiklæreren, fodboldtræneren...
Det der ligger i bunden af rygsækken, er det der er med til at forme børnene, gøre dem til det de er i dag – nu hvor jeg har voksne børn.
D.v.s har du der læser dette et helt lille barn, så er du i fuld gang med at lægge gode ting ned i dit barns rygsæk.
For det første – de helt basale ting – mad, at dit barn får søvn, at det får en ren ble. Kærlighed, trøst, omsorg… Det er det nederste lag – det er det der skal bære alt det andet!
Uden kærlighed, ja så kan alt andet sådan set være ret lige meget…
Hvis ikke vi ved vi er elsket så er det svært at tro på noget som helst, bl.a. at vi har værdi som dem vi er.
Men hvad vil I så lægge ned i rygsækken?
Mit liv har været fyldt af Sang og Musik – altid. Derfor var det naturligt for mig at synge med mine børn og spille for dem.
Men det er ikke naturligt for alle – der er mange som har rigtig svært ved at synge højt, mens andre hører på det. Jeg så engang en udsendelse med "Toppen af poppen"! Her skulle de synge en sang for hinanden - og for én af deltagerne var det meget grænseoverskridende. En pige som var vant til at begå sig på skærmen!
Måske synes du også det er grænseoverskridende at synge højt…
Jeg håber sådan, at du alligevel må få mod og lyst til at synge for og med dine børn J
Ingen stemme er så vigtig for dit barn, som din stemme… Det er sagt mange gange og måske har du hørt det før – tro det J
Dit barn vil altid foretrække de stemmer det kender og er tryg ved. Så uanset hvilket næb du synger med, vil du altid være stjernen i dit barns liv J Du kan ikke gøre noget forkert. Det vigtigste er, at du har LYST til synge og lyst til at lave musik med dit barn. Og jeg er sikker på at du hurtigt bli’r inspireret til at fortsætte, når du ser dit barns medfødte musikglæde.
Måske havde du li’som jeg havde det, en taske stående klar inden fødslen. Du kan godt pakke ting i rygsækken – inden dit barn kommer til verden. Nu er det måske passé, men til næste gang så J

For vi kan med fordel putte musik i rygsækken – før børnene bli’r født. 
Læs mere om det i næste blogindlæg... Herunder vil jeg gerne vise dig nogle at de "Start-redskaber" jeg tænker er meget brugbare til børn - Go' fornøjelse med at synge og spille :)






Ingen kommentarer:

Send en kommentar